For alle jer der har set “A Serious Man”
Coenbrødrenes Oscarnominerede film, er en film med mange lag og det kan godt være svært at se hvad den egentlig handler om ved første øjekast. Den har et stort religiøst indhold. Som mange af de andre coenbrødre film er det et hverdagsdrama, men hvis man kigger nærmere er det også meget andet. Her følger min analyse af introsekvensen, men pointerne passer på hele filmen. Det er kun en af mange analyser man kunne lave, men det er mine tanker efter at have set filmen... mange gange.
An Uncertain Cat – Schrödingers kat i A Serious Man.
Introsekvensen i ”A Serious Man” er ved første øjekast ret mærkværdig. Den er meget tvetydig og kan forstås på mange måder. Det er helt bevidst og faktisk et af de vigtigste træk ved denne korte sekvens. Introen er en kort, sammenhængende og afsluttet rammefortælling. Det er mere eller mindre en kort udgave af hovedplottet i filmen. Rammefortællingen er en slags filmisk udgave af Schrödingers kat.
Schrödingers kat er et tankeeksperiment af Erwin Schödinger som var kvantefysiker. Lad os lade være med at gå ind i fysikken her, der er en glimrende artikel på Wikipedia for de interesserede. Mange har nok hørt om eksperimentet i en eller anden grad. I schrödingers kat har man en kat i en kasse, kassen er lukket og man kan ikke se ind i den. I kassen er der også noget der kan dræbe katten på et tilfældigt tidspunkt. Man kan derfor ikke vide om katten er død, eller i live før man åbner kassen. “A Serious Man” er en filmisk udgave af dette tankeeksperiment. Det ses mest tydeligt i introsekvensen, men gælder for hele filmen.
I filmen siger hovedpersonen Larry: ”This part is exciting. So am I right. So. So, if that’s that, then we can do this. And that’s Schrödingers paradox, right? Is the cat dead? Or is the cat not dead?”
Så det handler om, om katten er død, eller i live. Eller rettere, om det er det ene der sker, eller det andet der sker. Der er mange scener i filmen hvor man kan trække flere forskellige konklusioner, den ene konklusion vil for det meste udelukke en, eller alle de andre. Altså, hvis katten er død kan den af gode grunde ikke være i live og hvis den er i live kan den selvfølgelig ikke være død. Man kan ikke være begge dele samtidig og det er hele pointen i Schrödingers kat.
Coen-brødrene bruger meget mangelfuld information i deres hverdagsmysterier især også i A Serious Man. Den mangelfulde information giver en mulighed for at udfylde hullerne selv og alt efetr ens perspektiv kan man komme frem til forskellige konklusioner.
Pga. den mangelfulde information og tvetydighed. Den konklusion man kommer frem til vil udelukke eller gøre andre konklusioner højt usandsynlige. Disse træk går som sagt igen i Schrödingers kat paradokset. Alt efter hvad man vil finde ud af og hvilken hypotese man benytter vil man få forskellige resultater. Hvis man finder frem til at katten er levende udelukker man derved at den er død.
I rammefortællingen er vi et sted i Østeuropa for omkring hundrede år siden i en lille familie, bestående af en kvinde og en mand, der møder en mandlig bekendt, som måske er en dybbuk (et slags jødisk spøgelse, en zombie). Manden kommer hjem og fortæller, at han har mødt en bekendt ved navn Groshkover. Konen er skeptisk og fortæller at den pågældende døde på grund af tyfus for lang tre år siden. Det nægter hendes mand at tro på, da han jo netop selv har set den fælles bekendte og inviteret ham på besøg. Den bekendte banker på og må inviteres indenfor. Konen er reserveret og skeptisk. Hun konfronterer den fremmede med sin viden om hans død. Han må være en dybbuk. Manden forsøger at opretholde gæstevenskabet og at glatte ud og undskylde sin hustrus adfærd. Men pludselig afbryder hustruen samtalen ved at stikke sin issyl i brystet på den fremmede. Den fremmede ser overrasket op. Han ler og taler videre. Han bløder ikke, og vi som tilskuere begynder at tro på kvindens påstand. En forholdsvis gennemsnitlig biografgænger har set mere overnaturlige ting i film. Så enkelt er det dog ikke her, da den bekendte kort efter begynder at bløde og hoste lidt. Han forlader huset før vi finder ud af om det var manden eller konen, der havde ret i deres antagelse: var den bekendte en dybbuk eller ej. Vi som publikum er lige så usikre som personerne i rammehistorien. Vi finder aldrig ud af hvad den bekendtes i virkeligheden er. En dybbuk er død, et menneske er levende. Så ligesom katten er han både død og levende. Ikke før vi åbner kassen, finder vi ud af, om han er død eller levende. Coen brødrene åbner aldrig kassen for os – det må vi selv gøre inde i vores hoved. Alle i hele biografsalen gør det ubevidst. Alt efter om man er mest til religion og det overnaturlige, eller om man er mere videnskabeligt indrettet, vil man nå til to dybt forskellige konklusioner ud fra den fremviste virkelighed. Det kommer altså an på hvilke hypoteser man danner om man tror på konen eller manden. Man må selv udfylde plothullet og filmen fortæller aldrig en om det religiøse eller det videnskabelige er mest sandsynligt.
Jo mere vi ser, desto mindre ved vi.
Det her går igen i hele filmen, det er ikke kun om katten er død eller ikke er død. Det er hele Larrys liv og tilværelse der er på spil. Vil Larry tage imod bestikkelse eller ej? Bliver han fastansat eller ej? Dør Sy? Bliver børnene udraderet af en tornado og bliver Larry straffet af gud
Coenbrødrenes Oscarnominerede film, er en film med mange lag og det kan godt være svært at se hvad den egentlig handler om ved første øjekast. Den har et stort religiøst indhold. Som mange af de andre coenbrødre film er det et hverdagsdrama, men hvis man kigger nærmere er det også meget andet. Her følger min analyse af introsekvensen, men pointerne passer på hele filmen. Det er kun en af mange analyser man kunne lave, men det er mine tanker efter at have set filmen... mange gange.
An Uncertain Cat – Schrödingers kat i A Serious Man.
Introsekvensen i ”A Serious Man” er ved første øjekast ret mærkværdig. Den er meget tvetydig og kan forstås på mange måder. Det er helt bevidst og faktisk et af de vigtigste træk ved denne korte sekvens. Introen er en kort, sammenhængende og afsluttet rammefortælling. Det er mere eller mindre en kort udgave af hovedplottet i filmen. Rammefortællingen er en slags filmisk udgave af Schrödingers kat.
Schrödingers kat er et tankeeksperiment af Erwin Schödinger som var kvantefysiker. Lad os lade være med at gå ind i fysikken her, der er en glimrende artikel på Wikipedia for de interesserede. Mange har nok hørt om eksperimentet i en eller anden grad. I schrödingers kat har man en kat i en kasse, kassen er lukket og man kan ikke se ind i den. I kassen er der også noget der kan dræbe katten på et tilfældigt tidspunkt. Man kan derfor ikke vide om katten er død, eller i live før man åbner kassen. “A Serious Man” er en filmisk udgave af dette tankeeksperiment. Det ses mest tydeligt i introsekvensen, men gælder for hele filmen.
I filmen siger hovedpersonen Larry: ”This part is exciting. So am I right. So. So, if that’s that, then we can do this. And that’s Schrödingers paradox, right? Is the cat dead? Or is the cat not dead?”
Så det handler om, om katten er død, eller i live. Eller rettere, om det er det ene der sker, eller det andet der sker. Der er mange scener i filmen hvor man kan trække flere forskellige konklusioner, den ene konklusion vil for det meste udelukke en, eller alle de andre. Altså, hvis katten er død kan den af gode grunde ikke være i live og hvis den er i live kan den selvfølgelig ikke være død. Man kan ikke være begge dele samtidig og det er hele pointen i Schrödingers kat.
Coen-brødrene bruger meget mangelfuld information i deres hverdagsmysterier især også i A Serious Man. Den mangelfulde information giver en mulighed for at udfylde hullerne selv og alt efetr ens perspektiv kan man komme frem til forskellige konklusioner.
Pga. den mangelfulde information og tvetydighed. Den konklusion man kommer frem til vil udelukke eller gøre andre konklusioner højt usandsynlige. Disse træk går som sagt igen i Schrödingers kat paradokset. Alt efter hvad man vil finde ud af og hvilken hypotese man benytter vil man få forskellige resultater. Hvis man finder frem til at katten er levende udelukker man derved at den er død.
I rammefortællingen er vi et sted i Østeuropa for omkring hundrede år siden i en lille familie, bestående af en kvinde og en mand, der møder en mandlig bekendt, som måske er en dybbuk (et slags jødisk spøgelse, en zombie). Manden kommer hjem og fortæller, at han har mødt en bekendt ved navn Groshkover. Konen er skeptisk og fortæller at den pågældende døde på grund af tyfus for lang tre år siden. Det nægter hendes mand at tro på, da han jo netop selv har set den fælles bekendte og inviteret ham på besøg. Den bekendte banker på og må inviteres indenfor. Konen er reserveret og skeptisk. Hun konfronterer den fremmede med sin viden om hans død. Han må være en dybbuk. Manden forsøger at opretholde gæstevenskabet og at glatte ud og undskylde sin hustrus adfærd. Men pludselig afbryder hustruen samtalen ved at stikke sin issyl i brystet på den fremmede. Den fremmede ser overrasket op. Han ler og taler videre. Han bløder ikke, og vi som tilskuere begynder at tro på kvindens påstand. En forholdsvis gennemsnitlig biografgænger har set mere overnaturlige ting i film. Så enkelt er det dog ikke her, da den bekendte kort efter begynder at bløde og hoste lidt. Han forlader huset før vi finder ud af om det var manden eller konen, der havde ret i deres antagelse: var den bekendte en dybbuk eller ej. Vi som publikum er lige så usikre som personerne i rammehistorien. Vi finder aldrig ud af hvad den bekendtes i virkeligheden er. En dybbuk er død, et menneske er levende. Så ligesom katten er han både død og levende. Ikke før vi åbner kassen, finder vi ud af, om han er død eller levende. Coen brødrene åbner aldrig kassen for os – det må vi selv gøre inde i vores hoved. Alle i hele biografsalen gør det ubevidst. Alt efter om man er mest til religion og det overnaturlige, eller om man er mere videnskabeligt indrettet, vil man nå til to dybt forskellige konklusioner ud fra den fremviste virkelighed. Det kommer altså an på hvilke hypoteser man danner om man tror på konen eller manden. Man må selv udfylde plothullet og filmen fortæller aldrig en om det religiøse eller det videnskabelige er mest sandsynligt.
Jo mere vi ser, desto mindre ved vi.
Det her går igen i hele filmen, det er ikke kun om katten er død eller ikke er død. Det er hele Larrys liv og tilværelse der er på spil. Vil Larry tage imod bestikkelse eller ej? Bliver han fastansat eller ej? Dør Sy? Bliver børnene udraderet af en tornado og bliver Larry straffet af gud
