Jeg ved ikke meget om finans, det har aldrig rigtig interesseret mig og jeg har aldrig følt et stort behov for at vide mere om det.
Det ændrede sig dog da det vi idag kender som finanskrisen indtraf. I perioden lige efter kunne man ikke undgå at høre om finans, finanspolitik osv.
Alle nyhedsmedier fortalte og prøvede at forklare hvad der var sket, hvordan det var sket og hvorfor.
Jeg som så mange andre så til med lige dele forvirring og forargelse.
Hele finansområdet er mere komplekst og globalt end de fleste havde forstillet sig.
I nyhedsmedier fik vi at vide at det var problemer i den amerikanske finanssektor som havde skabt den største finansielle krise siden den amerikanske depression.
Jeg forstod aldrig helt præcist hvad der var sket, jeg må ærligt indrømme at jeg stadig ikke helt har styr på hvordan det gik til.
Sidste år (2010) udkom den amerikanske film “The Inside Job” Filmen gik senere hen og vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm.
Filmen prøver at undersøge og forklare præcis hvad der skabte finanskrisen i USA og derved resten af verden.
Filmen forklarer ikke bare hvad der skabte finanskrisen i USA, men også hvad der ligger til grund for at det overhovedet kunne ske og hvorfor at der ikke blev gjort noget for at stoppe det i tide.
Filmen er en klassisk undersøgende dokumentarfilm som dem vi kender fra nyhedsindslag og fjernsyn generalt.
Filmen er rigtig flot især i sin blu-ray udgave med rigtig flotte billeder af skyskraberne i New York.
Vigtigere giver den også et rigtig godt indblik dens emne og forklarer alting grundigt uden at det bliver for belærende.
Der er rigtig mange interviews uden at man nogensinde ser intervieweren, hvad man også kalder talking heads.
Filmen starter med en slags rammehistorie der handler om Islands store økonomiske opsving og følgende kollaps, et kollaps der skete før selve finanskrisen og næsten ruinerede den Islandske stat.
Rammehistorien fortæller hvordan kæmpe investeringer fra private bankmænd og deregulering fra statens side endte katastrofalt for den islandske befolkning.
Historien fungerer som et spejl på situationen i USA. Selvom USA og Island er meget forskellige lande er der mange ligheder mellem begge finanskriser.
Først efter ramme historien starter filmen rigtigt og bliver ved indtil den har undersøgt næsten alle aspekter af den amerikanske økonomis krise.
Matt Damons stemme er brugt som fortæller. For mig et lidt mærkeligt valg, men det fungerer fint og man tænker ikke videre over det efter de første par minutter.
De mange talking heads er fra begge sider af sagen, hvis der overhovedet er to sider i en sag som denne.
Der er folk fra bankverdenen og forskellige regeringer. Der er folk fra de store bankfirmaer der var med til at starte krisen og folk hvis job det var at regulere sektoren.
Behandlingen virker rimelig fair, selvom det som altid er svært at sige.
Intervieweren virker som om han har den samme blanding af forvirring og vrede som de fleste andre “normale” mennesker fik pga. krisen. Samtidig virker han også meget vidende og ingen slipper afsted med at tale udenom eller sige noget direkte forkert. Alle interviewsne virker også rimelig fair og alle får lov til at tale ud.
Interviewsne svinger fra højtprofilerede personer så som, den tidligere guvenør fra New York, Elliot Spitzer, til det noget mindre glamourøse. Der er f.eks. et interview med en bordelmutter.
Filmen er delt ind i dele som dækker tidsperioder, så man får et godt indblik i hvad der er sket og hvordan det udviklede sig som det gjorde.
Der er også gode grafiske fremstillinger der forklarer hvordan de forskellige lån og finanstricks virker.
Jeg mener helt klart Inside Job fortjente sin Oscar.
Det er en vigtig film især i den tid vi lever i, men endnu vigtigere er det en god film der kompetent beskæftiger sig med og forklarer sit emne.
Jeg blev efterladt mere vred og chokeret efter jeg havde set filmen, men til forskel fra før ved jeg nu hvorfor.
Det ændrede sig dog da det vi idag kender som finanskrisen indtraf. I perioden lige efter kunne man ikke undgå at høre om finans, finanspolitik osv.
Alle nyhedsmedier fortalte og prøvede at forklare hvad der var sket, hvordan det var sket og hvorfor.
Jeg som så mange andre så til med lige dele forvirring og forargelse.
Hele finansområdet er mere komplekst og globalt end de fleste havde forstillet sig.
I nyhedsmedier fik vi at vide at det var problemer i den amerikanske finanssektor som havde skabt den største finansielle krise siden den amerikanske depression.
Jeg forstod aldrig helt præcist hvad der var sket, jeg må ærligt indrømme at jeg stadig ikke helt har styr på hvordan det gik til.
Sidste år (2010) udkom den amerikanske film “The Inside Job” Filmen gik senere hen og vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm.
Filmen prøver at undersøge og forklare præcis hvad der skabte finanskrisen i USA og derved resten af verden.
Filmen forklarer ikke bare hvad der skabte finanskrisen i USA, men også hvad der ligger til grund for at det overhovedet kunne ske og hvorfor at der ikke blev gjort noget for at stoppe det i tide.
Filmen er en klassisk undersøgende dokumentarfilm som dem vi kender fra nyhedsindslag og fjernsyn generalt.
Filmen er rigtig flot især i sin blu-ray udgave med rigtig flotte billeder af skyskraberne i New York.
Vigtigere giver den også et rigtig godt indblik dens emne og forklarer alting grundigt uden at det bliver for belærende.
Der er rigtig mange interviews uden at man nogensinde ser intervieweren, hvad man også kalder talking heads.
Filmen starter med en slags rammehistorie der handler om Islands store økonomiske opsving og følgende kollaps, et kollaps der skete før selve finanskrisen og næsten ruinerede den Islandske stat.
Rammehistorien fortæller hvordan kæmpe investeringer fra private bankmænd og deregulering fra statens side endte katastrofalt for den islandske befolkning.
Historien fungerer som et spejl på situationen i USA. Selvom USA og Island er meget forskellige lande er der mange ligheder mellem begge finanskriser.
Først efter ramme historien starter filmen rigtigt og bliver ved indtil den har undersøgt næsten alle aspekter af den amerikanske økonomis krise.
Matt Damons stemme er brugt som fortæller. For mig et lidt mærkeligt valg, men det fungerer fint og man tænker ikke videre over det efter de første par minutter.
De mange talking heads er fra begge sider af sagen, hvis der overhovedet er to sider i en sag som denne.
Der er folk fra bankverdenen og forskellige regeringer. Der er folk fra de store bankfirmaer der var med til at starte krisen og folk hvis job det var at regulere sektoren.
Behandlingen virker rimelig fair, selvom det som altid er svært at sige.
Intervieweren virker som om han har den samme blanding af forvirring og vrede som de fleste andre “normale” mennesker fik pga. krisen. Samtidig virker han også meget vidende og ingen slipper afsted med at tale udenom eller sige noget direkte forkert. Alle interviewsne virker også rimelig fair og alle får lov til at tale ud.
Interviewsne svinger fra højtprofilerede personer så som, den tidligere guvenør fra New York, Elliot Spitzer, til det noget mindre glamourøse. Der er f.eks. et interview med en bordelmutter.
Filmen er delt ind i dele som dækker tidsperioder, så man får et godt indblik i hvad der er sket og hvordan det udviklede sig som det gjorde.
Der er også gode grafiske fremstillinger der forklarer hvordan de forskellige lån og finanstricks virker.
Jeg mener helt klart Inside Job fortjente sin Oscar.
Det er en vigtig film især i den tid vi lever i, men endnu vigtigere er det en god film der kompetent beskæftiger sig med og forklarer sit emne.
Jeg blev efterladt mere vred og chokeret efter jeg havde set filmen, men til forskel fra før ved jeg nu hvorfor.
