søndag den 12. februar 2012

Nobody's Fault


house 8.11
"Nobody's Fault" 6 feb

Sæt et kryds i kalenderen tv fans, den 6 feb. 2012 toppede House. Det tog dem omkring 8 år, men denne 8, og sidste, sæson er den bedste indtil nu.

Efter denne sæson er Hugh Laurie færdig med House og da dette så bliver den sidste sæson virker det som om holdet bag tør tage nye chancer og udforske nye ting, eller i hvert fald se tingene fra nye vinkler.
Lisa Edelstein der spillede Cuddy valgte at lade være med at forlænge sin kontrakt til en 8. sæson og derved blev hendes karakter skrevet ud.
Med Cuddy væk, er der ingen love interest for House og derfor bliver vi tvunget til at udforske andre sider af House. Forfatteren bliver rent faktisk nødt til at finde på nye ting og kan ikke bare falde i Ross og Rachel fælden.

Den nye sæson viser rent faktisk ændringer i House. Det er ikke nye sider der kommer frem, men vi får set tingene fra andre vinkler og på nye måder.
Der har været rigtig gode sæson åbninger og sæson afslutninger før, hvor House er blevet nødt til at ændre sig og derfor udvikle sig. Det har for det meste været noget med hans misbrug at gøre.
Men han er næsten altid faldet tilbage og gået tilbage til bare at være House igen.
I den nye sæson kommer vi mere ind under huden på House.

Det nyeste afsnit “Nobody’s Fault” er et rigtig godt eksempel og et rigtig godt afsnit.


8.11
Plottet er et mysterium, eller rettere to.
Et mysterie og en sag som altid.
Afsnittet starter med et billede af en vild scene uden lyd. En hospitalstue i kaos og blod på gulv og vægge. Mysteriet er så at vi prøver at finde ud igennem afsnittet hvad der sket.

Som sædvanlig er der også en patient med et problem.
i afsnittet er House og de andre læger midt i en diciplinær høring foretaget af en anden læge spillet af...
Høringen prøver at fastslå hvis skyld det der er sket er. Vi får forskellige vidneudsagn fra de forskellige læger på holdet, der alle fortæller om en sag der er gået grueligt galt.

Mysteriet ligger i at finde ud af hvad der er gået galt og hvorfor, samtidig med som sædvanligt at finde ud af hvad der er galt med patienten.

Først efter 20 minutter finder vi ud af hvad der i virkeligheden er sket. Det gør dog ikke spændingen mindre. Spændingen i at finde ud af hvad der er sket bliver afløst af forventningen eller frygten for hvad der skal til at ske.
Dels fordi det der sker er spændende, men også fordi handlingen sætter karakterene på prøve og deres reaktioner og svar under høringen og deres handlinger senere i afsnittet siger os rigtig meget om dem.

Det er noget helt andet at se dem sætte ord på deres følelser og handlinger i stedet for kun at se dem gøre det.

Gæstekarakteren; Dr. Walter Cofield spillet af Jeffrey Wright (Quantum Of Solace, Source Code) er vigtig.
Hans spørgsmål går tættere på karakterene end sædvanligt da hovedpersonerene er i en presset situation han kommer til dem som ligeværdig, men også fra en position med magt.

De fleste gæste karakterer plejer endten at være patienter eller pårørende og kommer derfor fra et helt andet sted og har en helt anden indvirkning på hovedpersonerne, især House.

ved hjælp af Cofields spørgsmål bliver handlingen uddybet. når vi som seere ikke kan interagere med serien kommer vi igennem hans spørgsmål tættere på. Han spørger, så og sige for os.

Humoren er stadig en stor del af serien og også af dette afsnit. Her træder det bare mere i baggrunden og det klæder serien rigtig godt synes jeg. Det er stadig vigtigt og helt klart også meget til stede, bare på en lidt mere afdæmpet måde.

Cinematografien har også ændret sig igennem sæsonerne, her i 8. sæson er den blevet mørkere. Det er afsnittet et godt eksempel på.
Det er som sagt mørkere og farverne er mere afdæmpede, det hele er filmet noget mere thrilleragtigt. I flashbacksne er lyset anderleders og farverne er lysere og hele cinematografien er mere diffus.

Vejret bliver også aktivt brugt ligesom i mange kriminal thrillerfilm. Brugen af vejret minder ret meget om Se7en.

Meget af afsnittet der foregår i “nutid” foregår på hver sin side af et skrivebord. Det kan virke knap så thrilleragtigt, men fungerer faktisk rigtig godt og for mig til at tænke på The Social Network.
De to David Fincher film jeg nævner er begge to fantastiske film og jeg tror aldrig en tv-serie vil kunne leve op til sådanne film. Det er kun for at give et bedre billede af hvordan afsnittet er lavet og hvad det handler om. Det er dog rigtig modigt at folkene bag House tør at sigte højt og lave ændringer så sent i serien.